Skip to main content

Helgoland - den røde ø

Fri for told og fri for biler, men til gengæld rig på både natur, historie og dramatik. Det er nogle af de fakta, som en fortælling om den tyske ø, Helgoland kunne indledes med. 
Vi besøger den eneste rigtige tyske ø, hvor vi har hele to overnatninger. Afgang 25.-27. september fra Silkeborg og Herning.

 

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Denne, landets eneste »rigtige« ø, ligger cirka 70 kilometer ud for Elbens udmunding i Nordsøen og er en sand oase af ro og enestående natur. Golfstrømmen har derudover begunstiget øen med et dejligt mildt klima.
    Dagene her byder på fantastiske naturoplevelser, og man får et fint indblik i de omtumlede forhold, øen har oplevet som henholdsvis engelsk, dansk og tysk område.
    For at få denne helt specielle ø rigtigt ind under huden skal man være der mere end de traditionelle fire timer, så vi har valgt, at vi bor der i to nætter og får både de smukke morgener og aftener med.

  • Lange røde Anna

    Giba Travel er teknisk arrangør, når bussen samler deltagere op meget tidligt onsdag morgen i Silkeborg og Herning (mellem klokken 4.00 og 04.40). Mulighed for at sove videre i bussen, mens vi kører sydpå. Klokken 9.30 skal vi sejle fra Büsum; sejlturen i den tyske bugt tager omkring to en halv time. Det første syn, man møder, når båden nærmer sig Helgoland, er »Lange Anna« - en fritstående, rød og knejsende klippe, der byder velkommen til friserøen Helgoland. Sandstensklippen er cirka 60 meter høj og har en dramatisk pirat- og krigshistorie, som fortælles under turen.
    Ved ankomsten til øen, bliver vores bagage hentet af hotellet, hvor vi bliver indkvarteret. Vi indkvarteres på tre forskellige hoteller på øen og efter lidt afslapning på vores værelser, starter vi vores rundtur inden fælles middag på hotellet.

  • Unterland og Oberland

    Nogle mener, at Helgoland er resterne af det sagnomspundne Atlantis, som er sunket i havet - andre, at det »bare« er en ret så anderledes ø med en mægtig spændende historie. Engang i tidernes morgen var der tale om ét sammenhængende landområde, men siden sank en del i
    havet, og nu er det et stræde mellem klippeøen Helgoland og sand- og klitøen, der kaldes »Dynen«. Hovedøen består af to dele: »Unterland« og »Oberland«, der er forbundet af både små 200 trappetrin og en elevator (mod betaling). Dermed ligger byområdet i to etager.
    Vi skal en tur med færgen til "Dünen" , den lille sandbanke, hvor vi finder en flyveplads og der ofte er mulighed for at se hundredvis af sæler liggende på stranden.
    Der kan også arrangeres en sejltur rundt om Helgoland eller en rundvisning med lokalguide i de underjordiske beskyttelsesrum.
    Efter en dag med mange oplevelser er vi retur til vores hotel.
    Middag på egen hånd.

  • Bilfri og næsten pollenfri

    Efter morgenmaden forlader vi vores værelser og vi sætter bagagen til opbevaring indtil vi om eftermiddagen forlader øen.

    Der findes ikke andre biler på Helgoland end en ambulance, en brandbil og en renovationsvogn. Alle gader er beregnet til at gå i, og de er udsmykket med mange blomster og bænke. Det meget specielle landskab er til dels skabt af bombekratere - der er resultatet af de seriøse prygl, Helgoland fik under Anden Verdenskrig. Husene er for længst genopbygget efter englændernes bombardementer og efterfølgende brug af øen som træningsplads for bombninger, da krigen var slut. Øen har cirka 1600 indbyggere, og uden biler er luften ren, frisk og faktisk næsten pollenfri.
    Vi sejler retur fra Helgoland kl. 15.45 og der serveres kaffe og kage om bord.
    Forventet ankomst til Büsum kl.18.00, hvorefter vi kører til Danmark.
    Vi har sen ankomst til Danmark og dagene bliver udnyttet fuldt ud på denne tur

Afgange- og ankomsttider

Plads På- og afstigning
Herning Markedspladsen ved Møllegade
Silkeborg Ansvej 114, p-pladsen ved Jysk Arena

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Sædereservation
    Sædereservation Kontakt Læserklubben for nøjagtig sædereservation.
    Pris: 100,-
  • Ikke-abonnentpris
    Ikke-abonnentpris
    Pris: 150,-
  • Forsendelsesgebyr
    Forsendelsesgebyr Forsendelsesgebyret dækker manuel håndtering af print og forsendelse af afrejsepapirer.
    Pris: 25,-

Værelsesvalg og andet

  • Dobbeltværelse 0,-
  • Enkeltværelse 865,-

Afgange og priser

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
25/9Flere
Se alternativ
HelgolandMere end 83.845,-3.695,-BestilMere information
Rejsekalender
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning