Tirsdag efter morgenmaden går turen til den gamle by Quedlinburg, også betegnet som bindingsværkshusenes højborg. Denne herlige middelalderby er usædvanlig velbevaret og kan bryste sig af mange ting, blandt andet at have det største antal bindingsværkshuse i hele verden. Bygninger i alle stilarter og epoker gør Quedlinburg til det perfekte sted at studere udviklingen af byggeteknik og stilarter gennem tiderne.
Den gamle berømte Sankt Servatius-kirke ligger på slotsbjerget og klamrer sig til de stejle skrænter, mens byen for foden ligner en dukkeby fra et eventyr. Intet under, at Quedlinburg
er sat på Unescos verdensarvliste.
Fra idyl kører vi til Teufelsmauer - Djævlemuren på dansk. I følge legenden er “væggen” et
resultat af djævelens raseri. Selvom det nok snarere er tilfældet, at Djævlemuren blev skabt
af geologiske kræfter er den et besøg værd.
Vi skal nu en tur på vandet. Med en flodbåd skal vi sejle en tur på den opdæmmede sø, mens
vi nyder naturen med lidt frokost og live musik.
Dagens sidste besøg bliver i den idylliske by, Wernigerode.
Til fods udforsker vi den nostalgiske gamle bykerne med de pragtfulde skæve bindingsværkshuse, hvor det ældste er fra 1400-tallet, og det mindste kun er på cirka 10 kvadratmeter. Vi kigger naturligvis også nærmere på det fantastiske rådhus. Ned langs siderne af rådhuset ses, i udskåret træ, Harzens fire hovederhverv fra Middelalderen i form af kodriveren, urtesamleren, skovrideren og skovarbejderen.
Retur til hotellet
Onsdag skal vi indledningsvist besøge malmminen Rammelsberg, den eneste mine i verden,
der kontinuerligt har været i drift i over 1000 år.
Her skal vi med egne øjne se, hvordan jagten på ædle metaller har udviklet sig fra de første
primitive miner, hvor arbejdere med livet som indsats hamrede sig vej ind i bjerget, til de
mere moderne sprængningsmetoder.
Vi tager videre og får vores frokost serveret på restaurant "Casino-Rammelsberg".
Herfra tager vi på tur med bytoget ”Bimmelbahn”, der kører os ind til byens markedsplads.
Her fortæller et imposant klokkespil, der sidder højt oppe under gavlen på kæmnerhuset, fire gange om dagen historien om Rammelsberger-minedriften fra opdagelsen ved ridder Ramm og op til nutiden.
Vi får lidt tid på egen hånd til at opleve byen og måske shoppe lidt inden vi igen vender tilbage til vores hotel og får serveret aftensmad.
Torsdag efter morgenmaden takker vi farvel til Hotel Der Achtermann og vender snuden hjemover.
Vi holder pauser undervejs og skal have lidt kaffe og kage inden vi rammer hjembyerne.
Turen er ikke egnet for gangbesværede grundet de mange brosten.