Tidlig afgang med bus fra Silkeborg, Ikast og Herning (mellem kl. 6 og 7) mandag 23. september. Kurs mod grænsen og undervejs gør vi stop ved Lübeck til en kort frokostpause.
Midt på eftermiddagen ankommer vi til Stralsund, den gamle hansestad, hvis arkitektur vidner om Hanseforbundets storhedstid. Byen blev grundlagt i 1207 og blev medlem af Hanseforbundet allerede i 1293. Byens medlemskab bragte store rigdomme til byen. Efter Tysklands genforening har man restaureret store dele af den gamle bydel, der nu er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
Vi bliver indkvarteret på hotel i Stralsund – fælles middag.
Tirsdag formiddag udforsker vi vores værtsby, Stralsund.
Til fods går vi en tur i den smukke gamle bydel med de mange fine gamle pastelfarvede huse. Byens centrum er særdeles velbevaret, især det centrale torv - Alter Markt, er meget imponerende.
Efter frokost kører vi til Putbus og Sellin på Rügen. Vi oplever fyrstebyen Putbus, som også kaldes “Den hvide by” med de smukke hvidmalede huse.
Byen voksede i 1800-tallet op omkring øens første varme havbadeanlæg og slottet. Vi tager med damplokomotivet »Rasender Roland« ad den smalsporede jernbane til Binz, Rügens mest mondæne badeby.
Dagens udflugt slutter med at køre til Seelinn, hvor vi se havnen og den smukke Seebrücke.
Retur til vores hotel – fælles middag.
Onsdag kører vi atter til Rügen og til hovedbyen Sassnitz. Vi tager på en dejlig sejltur langs kysten og ser de imponerende klinter af kridt. Tilbage i Sassnitz oplever vi et charmerende havnemiljø og her findes Europas længste ydermole, der er 1.450 m. lang.
Dagen byder også på et besøg ved Hitlers ferieparadis, Prora, som han tænkte skulle være en ferieby til de tyske arbejdere Det blev påbegyndt i 1936 og skulle have plads til ikke mindre end 20.000 i dette gigantiske anlæg. Men det nåede aldrig at blive brugt til formålet og det fire km lange kompleks blev senere benyttet af den sovjetiske hær og DDR’s hær.
Efter et kort ophold er vi tilbage til vores hotel sidst på eftermiddagen
Efter morgenmaden torsdag kører vi til den spændende og mondæne ferieø Usedom. Vi hører historien om badeturismens start i såvel kejsertiden som i DDR-tiden. I dag ser vi en flot, poleret strandpromenade, og de mondæne villaer, hoteller og ferielejligheder tager sig flot ud lige ud til Østersøen.
På øens nordligste spids finder vi byen Peenemünde, og her findes en af øens spektakulære seværdigheder, nemlig nazisternes tidligere forsøgs- og forskningscenter af det raketforsøgsanlæg, som Hitler lod opføre under Anden Verdenskrig. Her udvikledes raketterne V1 og V2, som var forløberne for den raketvidenskab, der senere skulle bringe
mennesket til månen.
Vi er retur til vores hotel sidst på eftermiddagen
Fredag indleder vi turen mod Danmark.
Undervejs gør vi stop ved den gamle hansestad Wismar. Her vil vi på en byrundtur opleve et genopbygget Wismar, hvor det er byens middelalderlige gadestruktur med Nordtysklands største og smukkeste markedsplads på 10.000 m2 og de mægtige katedraler, der gør byen til noget helt specielt.
Herfra fortsætter vores hjemtur og med passende pauser undervejs, ankommer vi til Danmark først på aftenen