Dagsprogram

  • Danmarks køkkenhave

    AT Samsø er en dejlig ø med mange tilbud og fortrinligheder, ved mange af os, men at der på denne forholdsvis lille ø bor folk af hele 45 nationaliteter, overrasker nok de fleste. Godt 3700 personer kan kalde sig samsinger på fuld tid, men langt flere kommer her som turister eller for at nyde deres fritidsboliger. Samsø har utrolig meget at byde på, såvel naturmæssigt som kulturelt, og er langt mere end »blot« den ø, der er først med grøntsagerne.
    Øen er dog et eldorado, hvad grøntsager angår. Det skyldes Samsøs milde klima, den fine landbrugsjord samt avlernes høje kvalitetskrav. Udover kartofler avles der en del andre grøntsager og ikke mindst bær (primært jordbær og solbær). Faktisk har Samsø fået sit eget
    prædikat som Danmarks køkkenhave.

  • Lækker frokost på Flinchs

    Mandag 10. juni aflægger Læserklubben Samsø et heldagsbesøg, hvor vi benytter os af en lokalguide, der kan vise os de bedste seværdigheder. Vi kører med bussen fra Sørens Rejser fra Herning, Ikast og Silkeborg tidligt. Morgenkaffe og brød nydes undervejs, inden vi når til Hov, hvorfra vi sejler.
    Lokalguiden står klar til at tage imod os i Sælvig en time senere, og rundturen på såvel Sydøen som Nordøen begynder. Vi ser mange grøntsagslandbrug, Brattingsborg og små landsbyer - alt i mens guiden fortæller.
    Ved frokosttid gør vi holdt ved Flinchs Hotel i Tranebjerg. Her har vi bestilt en lækker frokostbuffet.

  • Tranebjerg, Nordby, Ballebjerg og.....

    Tranebjerg er Samsøs største by og kommunesæde. Byen har godt 800 indbyggere, så nogen voldsom by er den ikke - i hvert fald ikke udenfor den største turistsæson.
    Vi kommer naturligvis også til Nordby, en virkelig idyllisk landsby med små snørklede gader, charmerende gamle huse og bedårende gadekær.
    Ballebjerg i Nordby bakker er med sine 64 meter Samsøs højeste punkt. På stedet ligger det omkring 5 meter høje "Ballebjerg Tårn", som blev opført i 1920.
    Kl. 18.15 sejler vi retur til fastlandet og under overfarten nyder vi en sandwich.
    Fra Hou retur til det midtjyske, hvor vi "lander" mellem kl. 20.15 og 21